Bag om smilet og følelserne

At smile er en tildels almindelig ting for mange mennesker. Et smil i ny og næ, et smil hist og her, er bevist at selvom smilet er uægte, løfter det ens sindsstemning. Vi spurgte Micheal om hvad der kunne ligge bag et smil hos unge mellem 13-18 års alderen i nutidens Danmark. “Et smil kan i sig selv udtrykke et væld af følelser eller andre signaler fra oprigtige til påtagede. Ligeledes må vi som mennesker anerkende ar vi ikke kan læse andres ranker og derfor som udgangspunkt ikke kan anskue hvilke følelser et andet individ kan gå med i sit indre.” Det er svært at vide hvad andre føler og tænker bag det der bliver sendt ud, “For trods vores mulige aktive forsøg, såvel som vores sanser og hjernes naturlige systematisk søgen efter mønstre i andres kropssprog og ansigts træk, må vi ud fra den undren spørge os selv om hvor ofte vi kan misforstå hinanden og fejlagtigt tolke andres udtryk, kunne konkludere at vi ikke er nær så gode som vi tror vi er, eller ønsker at være, til at anskue andres følelser eller andre indre elementer.” Smil kan være oprigtige og udtrykke glæde og begejstring. Bevidst eller ubevidst afspejler vores smil ikke altid vores indre verdens emotionelle følelser. 

 

Ens følelser kan være svære at udtrykke og vise, og man kan selv være i tvivl hvad man føler nogen gange. Og i gennem tiden har kvinder måtte vise følelser, mens mændene skulle skjule deres følelser. “Ind i nyere tid har drenge været stærkt præget af en samfundskultur og norm der har søgt at få drenge til at blive til mænd med maskuline værdier, deriblandt at ikke vise følelser der forbindes med feminine kvaliteter. Klassisk maskulinitet stod for kvaliteter som styrke, udholdenhed, mod, stolthed, kamp, sejr og succes, men også sexlyst, og gav derfor kun plads til følelser forbundet dermed, som gåpåmod, vrede eller anden aggression, eller stolthed.” Kvinder var følsomme, en modsætning til mænd. Ikke mindst med, forskellen på hvordan normerne var for mænd og kvinder, er der også forskel på hormonerne hos dem. “Drenges hormoner virker til at indvirke meget fysiske påvirkninger, så som behov for at bruge sin krop til sport og lign. og aggression er nemmere forstærket da det mandlige kønshormon er med til at fremkalde kampdriften i forskellige situationer, så som muligheder for at konkurrere. Drenges hormoner har ligeledes en meget stærk indvirkning på parringsdriften og drenge kan være næsten overvældet af liderlighed, noget der ofte overskygger både det rationelle og de mere fintfølende sanser og få drenge til at opleves som mindre følende.” Hvorimod kvindes kønshormoner påvirker anderledes, “Det kvindelige kønshormon østrogen påvirker piger i teenager alderen til både en stærk kønsdrift, men er samtidig med til at gøre piger voldsomt følsomme. Piger i teenager alderen er altså, for det meste, lang mere følsomme end små piger, eller voksne kvinder, og også end deres alders tilsvarende drenge. Mange piger fortæller at de ofte græder uden nogen identificerbar grund, blot fordi de er fulde af følelser de ikke kan forklare.” Drenge er altså ikke ufølsomme med vilje, det er blot deres hormoner der forstyrrer deres hjerne, og overskygger rationelle og fintfølende sanser, hvorimod kvinders hormoner forstærker deres følelser. Det kan dermed også være svært for piger og drenge at forstå hinanden, og det er nemt at misforstå hinanden. 

 

Alle teenager kæmper med deres identitet og søger efter hvem de er, og hvordan de passer ind i verden. Derfor kæmper alle unge, i en hvis grad med tvivl og frygt, på sig selv, men også på andre og verden. Teenager kan oplever stor sorg og depression, men også enorme rus af lykke og glæde. Unge opleve