RYE
MEDIE &
JOURNALISTIK

“Adventure er kun for drenge og piger med krudt i røven”. Sådan lyder det måske, når du nævner det som en af Ryslinge Efterskoles mange linjer over middagsbordet hjemme hos bedsteforældrene. Men den intention er typisk skabt ud fra uvidenhed. Adventure-linjen ér for drenge og piger med krudt i røven, men er også for dem, som knap nok har siddet på en cykel eller aldrig har prøvet at sove i telt. Linjen omfavner alles forskellighed, for hvad er vi overhovedet uden den? I denne uge er alle adventure-eleverne ude og sejle i kajak ved Thurø. På trods af kulde, regn og vind, formår eleverne at finde hyggen i selv de mindste ting. Der bliver hørt musik, hygget i teltene og meget andet. På linjen handler det ikke blot om sport, friluftsliv og overlevelsesture. Der er bl.a. skituren til Norge, som alle adventure-eleverne, uden tøven, nævner som det, de glæder sig mest til. I stor grad handler det om hyggen, at bryde grænser og et sammenhold, som på få uger er blevet etableret. Så hvis du vil være adventure-elev her på Ryslinge Efterskole, skal du ikke være bange for udelukkende at ende i et virvar af sportsnørder og spejdere. Hvis blot du har lidt mod, viljestyrke og godt humør, så kan vi garantere dig, at du vil få et fantastisk år her på linjen.